Når man registrerer et eksemplar af et nyt materiale, kan man markere feltet nyhedsliste.
Titlen vil så blive vist på portalen i det antal dage, man har bestemt under systemoplysninger her:
- System > Systemindstillinger > Beskrivelse > Enhed
- I feltet Nyheder angiver man det antal dage nye titler skal stå på listen.
Emnebaserede nyhedslister
Man kan arbejde med emnebaserede nyhedslister som kan videreformidles til brugere på forskellig vis.
Det kan være emner til målrettede grupper af medarbejdere med særlige interesser, emner der vedrører bestemte fag, fagområder, eksaminer eller andet.
Det gør man ved hjælp af termer:
- System > Systemindstillinger > Metadata > Termer
Opret først en eller flere termer med de relevante emner.
- Markér for Pull term, hvis brugere skal tilmeldes aktivt (se nedenfor).
- Markér for Push term, hvis alle brugere skal se listen uden videre.
Brugere til nyhedslister
I listen over termer vil der være et ikon med brugere til de termer der er markeret som Pull.
Klik på ikonet og tilmeld brugere til denne interessegruppe.
Hvis man markerer for rettigheden PermitInformationProfiles under rettigheder, vil brugere selv kunne tilvælge interessegrupper fra et menupunkt selvbetjeningen i venstre panel på portalen.
Titler til nyhedslister
Når man har registreret en post, kan man knytte en term til den fra den liste over termer, man har oprettet.
- Søg posten frem
- Klik på "lagkage-"ikon (tre vandrette streger) til højre ved en post og vælg Objekter
- Vælg Metadata > Tilføj term (menupunkt i topbjælke)
- Klik til højre for den relevante term
- Sæt flueben ved Term: Tilmeldte brugere får notifikation om nyt materiale på listen
Se om formidling af nyhedslister.
Se om referencelister til særlige interesse-, emne- eller ansvarsområder.