I Reindex kan man arbejde med op til otte aktive sprog:
Dansk, færøsk, norsk, tysk, engelsk, fransk, spansk og arabisk.
Man definerer, hvilke sprog man vil aktivere her:
- System > Systemindstillinger > Beskrivelse > Sprog
De aktiverede sprog kan vælges af alle brugere under menupunktet Hjem på portalen.
Det er den enkelte bruger eller låner, der selv vælger sprog. (Bibliotekaren kan også ændre en brugers sprog ved at redigere information om brugeren).
Portalen bliver vist i det sprog, brugeren har valgt, når han/hun er logget ind. Alle beskeder bliver automatisk sendt på det sprog, brugeren har valgt.
Derfor bør man være opmærksom på at vedligeholde tekster på portalen og i beskeder, hjemkaldelser mv. i alle de sprog, man har aktiveret.